Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum


Museet er ét af Europas største museer inden for sit område. Det rummer 3000 m2 udstillinger om Danmarks skove og jagt fra stenalderen til i dag.

Udstillingerne belyser jagtens og skovbrugets historie. I samlingerne indgår danske, grønlandske og færøske våben, jagtrekvisitter, jagtvogne og trofæer, og udstillingen omfatter også danske vildtarter. Samlingerne indeholder tillige skovbrugsredskaber og eksempler på gammelt træhåndværk og -industri.

Udstillingen rummer verdens eneste rekonstruerede urokse, og man kan studere buejagt gennem 14.000 år.

Museets udstilling er tilrettelagt, så også de mindste kan være med, med masser af muligheder for at røre de udstoppede klappedyr.

Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum er indrettet i tilbygningerne til det i dag forsvundne Hirschholm Slot og har en smuk have med borde og bænke. Forfriskninger kan købes i museets cafe.

Der er skiftende særudstillinger og arrangementer især for børn i løbet af sæsonen. Det aktuelle program kan ses på www.jagtskov.dk.


Bemærkninger til åbningstider:
Ved helligdage, som falder på en mandag, er museet åbent kl. 10-16.

I skolernes ferier:
(Ugerne 7, 27-32 og 42)
Åbent alle dage kl. 10-17.

Frederiksborg Slotshave-Barokhaven


Frederiksborg Slotshave danner om sommeren rammen om en række tilbagevendende koncerter og andre kulturelle begivenheder. Haven blev anlagt i årene 1720-25. Haven eksisterede i godt 40 år under Frederik IV (1699-1730), Christian VI (1730-1746) og Frederik V (1746-1766).Der er adgang til Frederiksborg Slotshave hele døgnet året rundt,
Siden 1850 har der været ønsker om at genskabe barokhaven. Den 5. juni 1996 blev J.C. Kriegers genskabte barokhave indviet. Der er springvand, fontæner, blomster, monogrammer og historiske planter. Ring og bestil en rundvisning ved Barokhavens Venner hos Slots- og Ejendomsstyrelsen på tlf. 33 92 63 00. En rundvisning koster 550,- for max. 40 personer og varer ca. 1 time. Kaskaden er i drift i sommerhalvåret i åbnings-tiden . Mad og drikkevarer kan købes og nydes i Traktørstedet "Cafe Havehuset" - få caféens åbningstider på www.slotte.dk. eller på tlf.33 92 63 00.
Obs! Hunde må ikke medtages i den genskabte barokhave. Hunde skal føres i snor i øvrige del af Slotshaven. Løse hunde er tilladt i Lille Dyrehave, Indelukket og Jægerbakken under forudsætning af, at de er under fuld kontrol. For havens ordensregler iøvrigt, se brochuren "Frederiksborg Slotshave".
Slotshaven er åben for besøgende døgnet rundt. Barokhavens åbningstider ses nederst på siden. Bog om den genskabte barokhave kan købes i Traktørstedet og på Hillerød Turistbureau. Ca. 15 min. til Hillerød Station. Ca. 5 min. til nærmeste busstop.

Ny IPhone applikation

Ny IPhone applikation fra Karolines kogebog, som efter sigende skulle gøre hverdagen nemmerme for mange travle forældre mm.



Jeg har ikke selv forsøgt mig da jeg ikke selv er i besidelse af en iphone (koster ALT for meget) men jeg vil uden tvivl forhøre mig nærmere hos min lillebror.
Klik på billedet og bliv klogere.

Esrum Kloster


Esrum Kloster blev grundlagt af Cistercienserordenen i 1151 og fik stor betydning som cisterciensernes åndelige centrum i Danmark. I dag fungerer Esrum Kloster som kulturelt centrum med skiftende udstillinger og et righoldigt program af foredrag, koncerter, teater m.v. Permanent udstilling om cisterciensermunkenes liv. Museumsbutik og klosterhave, genskabt med oprindelige lægeurter. Restaurant med spændende middelaldermad.
Årligt riddermarked omkring Skt. Hans med ridderturnering, gøgl, boder og masser af middelalderstemning.

Heatherhill


Heatherhill er et åbent, bakket og fredet naturområde med store lyngbakker, helt ud til Kattegat, nær Rågeleje. Hovedparten af Heatherhill er dækket af hede og lyngplanter. Terrænet med dets markante bakker og dale blev dannet under den sidste istid.

København er en charmerende caféby – særlig i indre by og i brokvarterene ligger caféerne tæt. Nogle er supertrendy steder hvor man kommer for at se og blive set, andre er små, hyggelige og uhøjtidlige.

Caféerne er eksperter i brunch og gode frokoster tidlig på dagen, og de er sikre mødesteder for en kop kaffe eller en drink på eftermiddagen. I weekenderne forvandles en del caféer til dansesteder med dj’s, når det går mod aftenen.

For en anderledes og alt andet en minimalistisk oplevelse prøv for eksempel Café Caribbian i Frederikborggade. Det virker som du er lidt længere væk fra Danmark, når du kan nyde caribisk menu og drinks under palmeblade!

Ønsker du derimod en mere traditionel stil kan du få både frokost og middag på café Bastionen og Løven, blot 10 minutter fra København Rådhusplads.

Nedenfor finder du flere eksempler på gode caféer i København.

Tysk ja til Femer-forbindelse


Forbundsdagen vedtog i nat en fast forbindelse over Femer Bælt til 40 milliarder kroner. Broen skal stå færdig 2018.





BERLIN: Efter 17 års forhandlinger besluttede Tysklands forbundsdag i nat den faste forbindelse over Femer Bælt.



Dermed er der givet grønt lys for 'det vigtigste europæiske infrastrukturprojekt i årtier', sagde ordføreren fra det borgerlige CDU, Gero Storjohann, ved afstemningen i Berlin. Beslutningen skal konfirmeres af Forbundsdagens andetkammer, Forbundsrådet. Det ventes at være en formsag.

Godt naboskab

Afstemningen fandt sted klokken 23.54 og markerer afslutningen på en til tider ophedet debat, der begyndte 1992. Forud for afstemningen var gået en længere diskussion, hvor CDU, det liberale FDP og størstedelen af det socialdemokratiske SPD gik ind for byggeriet, mens De Grønne og venstrefløjspartiet Die Linke var imod.



- Femer Bælt-projektet er et vigtigt tegn på godt naboskab, fredelig sameksistens og økonomisk fremdrift, sagde Storjohann.




Tysk tilbageholdenhed




Modstanderne af broen, der anslås at koste 40 milliarder kroner, søgte til det sidste at overbevise Forbundsdagen om, at beslutningen burde udskydes eller helt afvises. Rainder Steenblock fra De Grønne kaldte det 'uansvarligt at brænde så mange penge af'.



De henviste også til, at Danmark overtager hovedparten af regningen ved at garantere for bygningen af broen og landanlæggene på dansk side, mens Tyskland nøjes med at betale for landanlæggene på tysk side.



- Når De overlader udgifterne til Danmark viser det, at De ikke har fidus til projektet, sagde Steenblock med henvisning til den tyske tilbageholdenhed, som har præget forhandlingerne.



Modstanderne mener, at projektet skader miljøet og beskæftigelsen, og mindede om, at den tyske rigsrevision har erklæret, at prisen for broen er uafklaret. Lutz Heilmann fra Die Linke sagde, at der var tale om en 'blankocheck' til en 'monstrøs bro'.



Patrick Döring fra FDP sagde imidlertid, at 'risikoen for kommende finanslove er overvurderet'.




Demonstration



Det er især Danmark, som har presset på for at gennemføre planen. Tyskland, som siden genforeningen har koncentreret sig om forbindelser mellem øst og vest, har været skeptisk, bl.a. fordi man ikke ønskede at stille en statsgaranti.



Danmark og Tyskland undertegnede en folkeretlig bindende traktat om projektet i København for ti måneder siden. Det er denne traktat, som parlamentet godkendte i nat. Den 19 kilometer lange forbindelse ventes færdig 2018.



På tysk side har beboere i delstaten Mecklenburg-Vorpommern været imod byggeriet, mens Slesvig-Holsten har været for. Onsdag demonstrerede knapt 500 mennesker imod planen i Timmendorfer Strand. De demonstrerende frygter bl.a. tab af arbejdspladser på de nuværende færgeforbindelser Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden.




Scandlines nedskærer



Rederiet Scandlines, der står for færgetrafikken, har dog problemer allerede nu. Rederiet oplyste meddelte torsdag, at der nedlægges 400 jobs, ligeligt fordelt mellem Danmark og Tyskland. Selskabets hovedkvarter bliver i fremtiden Puttgarden, mens administrationen i Warnemünde ved Rostock afvikles.



Scandlines begrunder nedskæringerne med finanskrisen. De første fem måneder i år er fragttrafikken mellem Rødby og Puttgarden gået tilbage med 22,1 procent i forhold til samme tidsrum 2008. Passagertallet er faldet med 9,4 pct..

Bjørn Stiedl stævner Poggenpohl

Forretningsmanden og udenlandsdanskeren, Bjørn Stiedl, udtager stævning imod køkkenfirmaets danske filial på Vesterbro i København.

Sagen opstår i forbindelse med, at Bjørn Stiedl i vinteren 2006 køber et køkken af Poggenpohl i København. Poggenpohl leverer køkkenet til Bjørn Stiedl i Paris i Marts 2007 og erkender i forbindelse med leveringen, at der er visse fejl og mangler ved det leverede. I efteråret 2007 forlader køkkensælgeren, som har solgt køkkenløsningen til Bjørn Stiedl firmaet, og omtrent samtidig forlader også den danske direktør Poggenpohl. Endelig opsiger det firma, som hidtil har forestår Poggenpohl Danmarks monteringer, samarbejdet i forbindelse med en større uenighed om det fremtidige samarbejde. Bjørn Stiedl er naturligvis bekymret over det store frafald blandt nøgleaktørerne omkring Poggenpohl, og frygter for om det vil medføre, at Poggenpohl ikke vil leve op til deres forpligtelse til at udbedre de fejl og mangler, som blev konstateret ved leveringen af hans køkken.

Da det hele trækker i langdrag, og Bjørn Stiedl endelig må erfare, at de aftaler som han har indgået med firmaet ikke vil blive overholdt, giver Stiedl Poggenpohl Danmarks nye ledelse et ultimatum: Enten færdiggøres arbejdet med det samme eller også instrueres franske håndværkere i at færdiggøre arbejdet på Poggenpohls regning. Poggenpohl Danmark afviser at færdiggøre deres arbejde i Paris og manglerne udbedres lokalt.

Forløbet har været præget af en usædvanlig turbulens, og Bjørn Stiedl kan ikke erindre tidligere at have været udsat for samme grad af manglende professionalisme fra en ellers normalt velrenommeret leverandør.

Der henstår nu en større regning for udbedringerne af den fejlbehæftede leverance, som Bjørn Stiedl nu vil indkræve ad rettens vej. Sagsanlæg forventes indgivet inden for de nærmeste måneder.

sos børnebyerne


En SOS-børneby er ikke et børnehjem, men en helt lille by, der består af ca. 15 familiehuse. Hvert familiehus består af en familie på 6 til 12 søskende og en SOS-mor, der sammen med SOS-Børnebyerne sørger for, at Mouna og andre forældreløse børn får en familie, omsorg og kærlighed.
Børnene oplever fællesskab gennem de trygge familierammer og får også en fremtid igennem SOS-Børnebyernes børnehaver, skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
Læs mere om Mouna og bliv fadder

Modeugen rykker ind i gammel togterminal


Med februar lige om hjørnet nærmer Copenhagen Fashion Week sig igen-igen.

Og denne gang får modeugen en ny messe-platform, når Cph Vision-messen i Øksnehallen knopskyder ud på DSB’s banetærræn og etablerer en streetwear-messe i en nedlagt togterminal.

Street for sig
Den nye messe får navnet Terminal 2, mens Cph Vision i Øksnehallen følger med den nytilkomne og får navnet Terminal 1.

I Terminal 1 vil man kunne finde det mere traditionelle og raffinerede modedesign, mens den 9.000 m2 store Terminal 2 vil rumme denim, sportstøj og streetwear.

Den slags tøj var tidligere var integreret i Chp Vision, men opdelingen skal være mere klar, siger Fernanda Palmeiro, PR-ansvarlig for firmaet Exhibition Professionals, som står bag Cph Vision.

»Folk har haft svært ved at finde ud af, hvad Cph Vision var for en messe. Vi har delt det op for bedre at kunne segmentere«, fortæller hun.

Holder det råt
Den gamle terminalbygning har ikke tidligere været brugt til lignende aktiviteter.

DSB har benyttet de mange kvadratmeter som garage for lokomotiver til reparation, indtil Exhibition Professionals fik kontrakt på lejemålet af hallen i oktober sidste år.

»Vi har været i dialog med DSB Ejendomme gennem lang tid med henblik på at afholde messer i hallen«, siger Fernanda Palmeiro, som også fortæller, at de rå omgivelser fra hallens tidligere liv bliver bevaret som ramme om messens streetwear-profil.

»Vi rydder lidt op, men vi synes, at det passer godt til messens brand«, siger Fernanda Plameiro.

Koncerter og lounges
Københavns modeuge er for længst vokset fra at være en faglig begivenhed for tøjbranchens aktører til et event, der sætter sit præg på stort set alle kreative og feststemte miljøer i København i den uge, det står på.

Derfor bliver Terminal 2 ikke bare en messehal, men også rammen om en række af de fashionable aktiviteter, som modeugens publikum efterhånden er blevet forvent med:

Der vil være flere forskellige lounges med hvert sine temaer, dj's og events, og et par koncerter i terminalen er også i støbeskeen, fortæller Fernanda Plameiro.

Exhibition Professionals er dog ikke så langt med denne del af planerne, at der er booket bands til spille i Terminal 2 endnu.

Kommet for at blive
Et andet event, der henlægges til Terminal 2, er Cph Visions presseshow, som åbner messen på modeugen.

Selve Cph Visions åbningsfest får dog mere polerede rammer og kommer til at foregå i Skuespilshuset.

Det er meningen at streetwear-messen Terminal 2 skal være en blivende feature på modeugen fremover.

Så meget falder din rente


Der er udsigt til rentefald for boligkøbere over det kommende kvartal. Men hvor meget falder den?

Det bliver billigere for boligkøbere at låne penge i løbet af årets første kvartal, er økonomerne enige om. Størrelsen på besparelsen afhænger af lånetyper, og risiko hænger godt sammen med gevinsten.

De variabelt forrentede lån med årlig tilpasning står til at falde mest i rente, mens faldet er mere begrænset på et 30-årigt fastforrentet lån. Den lånetype er til gengæld på nippet til at lukkes op for en ny konverteringsmulighed fra syprocents lån til femprocents lån - altså den modsatte bevægelse af den opkonvertering fra femprocents lån til syvprocents lån, der flere gange var mulig i 2008 og kunne realisere en beskæring af restgæld.

Seniorøkonom i BRF Kredit Mikkel Høegh har for dinepenge.dk sammenregnet realkreditinstitutternes prognoser for renteudviklingen i de kommende tre måneder. Og ifølge dem vil renten på fastforrentede lån over 30 år falde fra 6,4 procent til 6,25 procent.

Men det er næppe nok til, at kursen runder 100 og dermed lukker serien til fordel for nye femprocents obligationer, der gør en nedkonvertering aktuel.

"Men det kræver kun et enkelt rigtig dårligt nøgletal eller en stor bank i problemer, før kursen kan komme over 100 og konverteringsmuligheden åbner igen," vurderer Mikkel Høegh.

Konverteringen af et lån på en million kroner fra syv procent til fem procent i pålydende rente kan skære godt 500 kroner efter skat af den månedlige ydelse og det dobbelte, hvis der er tale om afdragsfrie lån.

For nye boligkøbere bliver et 30-årigt lån på en million kroner dermed 825 kroner efter skat billigere end ved årsskiftet, hvis de ikke betaler afdrag.

Renten på de etårige lån med variabel rente står til at falde betydeligt mere i lyset af, at der allerede torsdag i næste uge forventes en rentenedsættelse fra den europæiske centralbank, ECB. Og de mest optimistiske tror endvidere på en rentesænkning fra den danske nationalbank måske allerede på fredag i denne uge.

"Inflationen er kun 1,6 procent i Europa, så der regnes med en nedsættelse på 0,25 og måske 0,5 procent," siger Mikkel Høegh med henvisning til, at centralbanken bekæmper inflation med rentefald.

Prognoserne siger i gennemsnit, at renten på etårige realkreditlån skal falde fra de nuværende 5,2 procent fra tilpasningen i december til 3,5 procent i løbet af første kvartal.

For nye boligkøbere er renten allerede faldet til omkring fire procent - mere end et procentpoint siden rentetilpasningen i december.

Det giver et fald i ydelsen på 935 kroner efter skat, hvis der er tale om et afdragsfrit lån, og omkring det halve, hvis man betaler afdrag.

2400 Unhappiness


Bispebjerg, bydelen nordvest for hovedstadens centrum, er levealderen på niveau med et Balkan-land. Der er den ikke øget siden Anden Verdenskrig.

København er den by i landet, hvor man dør tidligst. Og Bispebjerg er den del af København, hvor man har det værst. Her bliver en gennemsnitsmand kun 69 år, og han tjener i snit under 15.000 kr. om måneden. Brutto.

Et stenkast nord og nordøst for Bis­pebjerg ligger 2900 Happiness – Hellerup, Gentofte og Lyngby-Taarbæk – hvor borgerne bliver fem år ældre, tjener 150.000 kr. mere om året, og hvor kun halvt så mange synes, at deres helbred er dårligt.

Under Bispebjergs postnummer bor knap 34.000 mennesker. Lige så forskellige og mangeartede, som danskerne er flest. Men i statistikkerne er Bispebjergets folk karakteriseret ved alt det, som samfundet har forsøgt at hjælpe os af med: Afhængighed, arbejdsløshed, afmagt.

NORMALT BRYSTER VI OS af lighed i Danmark: Af et sundhedsvæsen, hvor alle har lige adgang og lige muligheder, og hvor ens velbefindende ikke afhænger af pengepung, opvækst eller uddannelse. Det sørger staten jo for.

Ambitionen om lighed i sundhed har vi tilsluttet os i WHO-deklarationer og indskrevet i nuværende og forrige regeringers folkesundhedsprogrammer. Den er en central del af VK-regeringens stort anlagte Forebyggelseskommission, der snart barsler med sine anbefalinger.

Virkeligheden er bare, at jo højere man befinder sig på den uddannelses- og indkomstmæssige rangstige, jo bedre har man det, og jo længere lever man. Og virkeligheden er, at uligheden mellem sund og rask, rig og fattig, er steget markant de seneste år. De dårligst uddannede og dårligst lønnede danskere dør tidligere, er mere syge, har oftere smerter og psykiske lidelser, overlever sjældnere alvorlig sygdom og bruger mere medicin end de højtuddannede.

Selvom danskerne i gennemsnit har fået det materielt og fysisk bedre de seneste tre årtier, viser alle undersøgelser, at det er de rigeste og bedst uddannede, der har fået det meget bedre, mens samfundets svageste kun har set lidt fremgang eller endda en tilbagegang. For eksempel viser nye tal fra AE-rådet, at en ufaglært går dobbelt så ofte til læge som en højtuddannet. Og de nyeste tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at en højtuddannet 30-årig mand har 11 raske år mere at se frem til end sine lavtuddannede kammerater. Den ulighed er steget med ét år siden 1994.

Kløften udvides. Vi er, som det efterhånden er blevet en kliché at sige, blevet opdelt i et A- og et B-hold.

B-HOLDET BOR PÅ LOLLAND, på Vestsjælland og spredt rundt i København. Det handler ikke om grundvandet eller luftens kvalitet. Men om små, billige boliger. Her bor de lavtuddannede, kontanthjælpsmodtagerne, indvandrerne og førtidspensionisterne. Få steder i København er koncentrationen så udtalt som på Bis­pebjerg.

Berlingske Tidende sætter i dag og i de kommende dage fokus på den nye ulighed i sundhed. Vi er begyndt med at gå Bispebjergs gader tynde. Vi har mødt de gamle og de syge. De ensomme, som man gerne så færre af, og de små, stærke familier, man gerne så mangedoblet. Vi har besøgt misbrugeren, outsideren, de anderledes. Og mødt børnene, der skal bryde den arv, de har fået i fødselsgave. Velkommen til 2400 København NV.