Forbundsdagen vedtog i nat en fast forbindelse over Femer Bælt til 40 milliarder kroner. Broen skal stå færdig 2018.
BERLIN: Efter 17 års forhandlinger besluttede Tysklands forbundsdag i nat den faste forbindelse over Femer Bælt.
Dermed er der givet grønt lys for 'det vigtigste europæiske infrastrukturprojekt i årtier', sagde ordføreren fra det borgerlige CDU, Gero Storjohann, ved afstemningen i Berlin. Beslutningen skal konfirmeres af Forbundsdagens andetkammer, Forbundsrådet. Det ventes at være en formsag.
Godt naboskab
Afstemningen fandt sted klokken 23.54 og markerer afslutningen på en til tider ophedet debat, der begyndte 1992. Forud for afstemningen var gået en længere diskussion, hvor CDU, det liberale FDP og størstedelen af det socialdemokratiske SPD gik ind for byggeriet, mens De Grønne og venstrefløjspartiet Die Linke var imod.
- Femer Bælt-projektet er et vigtigt tegn på godt naboskab, fredelig sameksistens og økonomisk fremdrift, sagde Storjohann.
Tysk tilbageholdenhed
Modstanderne af broen, der anslås at koste 40 milliarder kroner, søgte til det sidste at overbevise Forbundsdagen om, at beslutningen burde udskydes eller helt afvises. Rainder Steenblock fra De Grønne kaldte det 'uansvarligt at brænde så mange penge af'.
De henviste også til, at Danmark overtager hovedparten af regningen ved at garantere for bygningen af broen og landanlæggene på dansk side, mens Tyskland nøjes med at betale for landanlæggene på tysk side.
- Når De overlader udgifterne til Danmark viser det, at De ikke har fidus til projektet, sagde Steenblock med henvisning til den tyske tilbageholdenhed, som har præget forhandlingerne.
Modstanderne mener, at projektet skader miljøet og beskæftigelsen, og mindede om, at den tyske rigsrevision har erklæret, at prisen for broen er uafklaret. Lutz Heilmann fra Die Linke sagde, at der var tale om en 'blankocheck' til en 'monstrøs bro'.
Patrick Döring fra FDP sagde imidlertid, at 'risikoen for kommende finanslove er overvurderet'.
Demonstration
Det er især Danmark, som har presset på for at gennemføre planen. Tyskland, som siden genforeningen har koncentreret sig om forbindelser mellem øst og vest, har været skeptisk, bl.a. fordi man ikke ønskede at stille en statsgaranti.
Danmark og Tyskland undertegnede en folkeretlig bindende traktat om projektet i København for ti måneder siden. Det er denne traktat, som parlamentet godkendte i nat. Den 19 kilometer lange forbindelse ventes færdig 2018.
På tysk side har beboere i delstaten Mecklenburg-Vorpommern været imod byggeriet, mens Slesvig-Holsten har været for. Onsdag demonstrerede knapt 500 mennesker imod planen i Timmendorfer Strand. De demonstrerende frygter bl.a. tab af arbejdspladser på de nuværende færgeforbindelser Gedser-Rostock og Rødby-Puttgarden.
Scandlines nedskærer
Rederiet Scandlines, der står for færgetrafikken, har dog problemer allerede nu. Rederiet oplyste meddelte torsdag, at der nedlægges 400 jobs, ligeligt fordelt mellem Danmark og Tyskland. Selskabets hovedkvarter bliver i fremtiden Puttgarden, mens administrationen i Warnemünde ved Rostock afvikles.
Scandlines begrunder nedskæringerne med finanskrisen. De første fem måneder i år er fragttrafikken mellem Rødby og Puttgarden gået tilbage med 22,1 procent i forhold til samme tidsrum 2008. Passagertallet er faldet med 9,4 pct..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar